Polen - mandag den 21. marts 2016
Wroclaw
Efter en god nats søvn, er man jo klar igen. Vi startede med at lede efter et sted, hvor vi kunne få vand på vores tank. Vi havde begge tjekket, at frostsikringen stod som den skulle, inden vi fyldte vand på hjemmefra. Frostsikringen var ikke korrekt, så vandet var fosset ud på den tyske autobahn. Så kunne vi lære, at tjekke ordentligt efter…
Vi skulle have vand på, inden vi kørte ind i Polen, for det hed sig, at de brugte klor i vandet (det viste sig nu at være forkert). Efter lidt søgen på Google, dukkede en autocamper forhandler op i en nærliggende by. Mens vi ventede på, at han skulle åbne, gik vi på jagt efter morgenbrød – og vi fandt noget lækkert i en lille landsby. Vand fik vi også på. Mod den enorme pris af 1 Euro.
Med en vis spænding passerede vi grænsen til Polen. Ingen af os havde været i landet før. I samme øjeblik vi nåede over grænsen, faldt kvaliteten af asfalten på vejen betragteligt. For at sige det mildt. Vi måtte ned og køre 50-60 km. i timen, for at kunne klare den ujævne vej. Heldigvis sagde et skilt, at det kun ville være et problem de første 13 km. Så vi åndede lettet op og satte straks farten op. Men efter ganske få hundrede meter dukkede et nyt skilt op, der proklamerede, at vejen igen ville være ujævn de næste 19 km. Så 17 km. Efter omkring 70 km. var det endelig helt overstået. Ufatteligt, at polakkerne vil møde gæster med sådan en elendig vej.
Vores stop for i dag skulle være Wroclaw. En større by, der lå næsten lige på vejen ned mod Krakow. Alex havde fundet en campingplads Olympus, som skulle være vores overnatningssted. Men heller ikke der var de klar over at sæsonen er startet. Rent faktisk var der ikke noget, der tydede på, at de overhovedet havde en camperplads længere. Så vi parkerede på en stor plads i nærheden af et stort stadion. Ved indkørslen til pladsen var der en vagt, så det kunne vel ikke gå helt galt.
Efter en hurtig frokost i bilen, skulle vi ind og se på Wroclaw centrum, som lå ca. 6 km. borte. Vi ville med sporvogn ind til centrum men da vi ikke lige havde fået hævet nogle zlotys og der ikke var nogle billetautomater, måtte vi starte på gåben. Ingen problem. Efter en time, nåede vi en filial af Deutsche Bank, hvor vi kunne tømme en automat for den lokale mønt. Og så kunne vi borde en sporvogn.
I centrum gik vi rundt og kiggede på bygninger. Det lokale torv kunne godt henlede tankerne på en belgisk provinsby. Vejret var lidt blæsende og med byger, var det let at jagte et lokalt bryghus Spiz. Her fik vi serveret en god øl – sammen med 2 store skiver brød med et godt lag fedt på. Det havde vi ikke oplevet før.
Vi nåede også over på nogle øer, hvor der lå flere kirker. Det er altid dejligt, at slentre rundt i en fremmed by og suge til sig. Wroclaw er i øvrigt kendt for at have en masse små statuer af dværge stående rundt i byen. Dem gik der selvfølgelig lidt sport i at finde. De er ikke mere end 10-20 cm. høje. Vi sluttede vores rundtur med at besøge et indkøbscenter. Nok fordi det regnede fælt. Her købte vi brød ind til aftensmad. Der var også en dame, der solgte tørrede frugter. Det så vildt lækkert ud – og prisen var også vild. For vi samlede en lille pose sammen – til over 200 kr!
Vores camper stod uberørt og vi nød en god aftensmad, før vi kravlede til køjs, for at fordøje dagens mange indtryk. Wroclaw er en travl by med masser af trafik.
